15 gode råd

01. Et godt udgangspunkt for et velfungerende samarbejde med sagsbehandleren er et pænt sprog og en høflig tone. Selv om man ikke altid er enig i de afgørelser der bliver truffet, er det vigtigt, at dialogen med sagsbehandleren foregår i “ordentlige” rammer. Det er helt i orden på en “pæn måde” at gøre opmærksom på, hvis der er forhold man ikke er enige i – men husk samtidig også, at sige tak til sagsbehandleren, og giv ros, når noget går godt!
Her er 15 gode råd
02. Husk at få sat ord på barnets og familiens behov i forhold til familie-kurser / weekender og ferielejre. Der er aldrig to børn, der er ens, det gælder heller ikke, hvis barnet f.eks. har diagnosen ADHD. Er dit barns handicap af en mere sjældent karakter, så er det ekstra vigtigt på en konkret og forståelig måde at få formuleret barnets og familiens behov. Husk at sagsbehandleren har kontakt til mange familier med mange forskellige behov, og derfor ikke kender Jeres specifikke behov, med mindre I er gode til at formulere det. Derfor kan du hjælpe både dig selv og sagsbehandleren, ved at sætte mere præcise ord på din families og dit barns behov. Et møde med sagsbehandlere i eget hjem, eller på sagsbehandlerens kontor, kan være en god mulighed for at give sagsbehandleren et indblik i familiens hverdag
 03. Dit barns sagsbehandler har mulighed for at give bevilling til Pindstrup Centrets familie-kurser / familieweekender ud fra loven om social service § 41, hvor det hedder sig:”Der kan ydes hjælp til forældres og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, som går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet/den unge hjemme, passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet/den unge. Det kan dreje sig om kurser, der giver familien indsigt i de forskellige funktionsnedsættelser / lidelser, i hvilken virkning det har på barnet/den unge, og hvordan familien kan mestre de problemer, der kan opstå mv.”
 04. Ovenstående betyder, at sagsbehandleren kun giver bevilling til familie-kurser / weekender, såfremt det skønnes, at kurset er “nødvendigt” for familien ift. forsat at kunne have barnet hjemme, samt passe, pleje, opdrage og kommunike med barnet. Det er derfor vigtigt, at I udfra indholdet i kursusprogrammet forklarer sagsbehandleren, hvorfor det er nødvendigt for jer at komme på netop dette kursus med netop dette indhold. Hvis I f.eks. vil søge et kursus om unge med ADHD på vej til voksenlivet, kan det være relevant at forklare sagsbehandleren, hvorfor det er nødvendigt, at både forældrene og den unge får ny viden og værktøjer ift. at tackle teenage-udfordringerne, der kan være særligt vanskelige, når man har ADHD og samtidig skal klargøre sig til voksenlivet
05. Pindstrup Centret kurser tager udgangspunkt i ovenstående lov. Det betyder, at centret lægger vægt på, at tilbyde kurser, der giver forældrene “nødvendig” viden, inspiration og værktøjer for at forældrene fortsat kan have barnet hjemme, samt opdrage, passe, pleje og kommunike med barnet. Sagt på jævnt dansk, så kan det til tider være slidsomt at være en familie med et barn med handicap, og man kan have behov for at mødes med andre familier i samme situation og få ny viden, værktøjer og erfaringsudveksling. Pindstrup Centret stræber altid efter, at de emner / temaer, der behandles på kurserne, samt erfaringsudvekslingen familier imellem, er yderst relevante for at familierne fortsat kan hænge sammen som familier, og fortsat have deres barn i hjemmet. Det kan f.eks. være temaer ift. de “overgange” som barnet og familien står overfor ift. nydiagnosticering, skolestart, pubertet og overgangen til voksenlivet.
06. Gør sagsbehandleren opmærksom på, at Pindstrup Centrets kurser henvender sig til hele familien, dvs. både forældre, barnet med handicap og søskende får udbytte af kurset. Dette er lagt fra tilfældet hos andre handicapkursus-udbydere. Der er både et voksen- og et børneprogram på Pindstrup Centrets kurser. Samtidig med at forældrene lytter til oplæg, deltager i workshop mv., deltager børnene i et børneprogram, hvor der både er mulighed for at søskende samles til uformelle snak, f.eks. brevkasse eller andet om søskendeproblematikkerne. Børnene med handicap har desuden mulighed for, i det omfang deres handicap tillader det, at deltage i filmfremvisning eller uformel snak, der giver mulighed for, sammen med ligesindede, at blive klogere på dem selv og deres handicap.
07. Vær opmærksom på, at der også er loven om social service også rummer mulighed for, at andre pårørende end forældrene kan deltage i kurser. Det kan f.eks. være bedsteforældre eller andre, der har en stor betydning for barnet/familien, og har brug for at blive bedre i stand til at støtte familien, når de får mere viden og bedre kendskab til barnets særlige vanskeligheder
Her er 15 gode råd
08. Gør sagsbehandleren opmærksom på, at I som familie får nye værktøjer med hjem, der kan bruges fremadrettet. Det betyder at, den viden og inspiration, der tilegnes på kurserne formidles i et sprog der er til at forstå, og er noget der konkret kan bruges i hverdagen. Det kan f.eks. være værktøjer ift. konflikthåndtering i familier med børn med ADHD.
09. Gør sagsbehandleren opmærksom på, at Pindstrup Centret lægger stor vægt på kvaliteten i kursustilbuddene. Centret har mere end 40 års erfaring i at afvikle aktiviteter for familier med børn med handicap. De mange erfaringer i forhold til familier med børn med handicap, der er høstet igennem årerne, er kogt ned til nogle spændende weekend- og ugekurser. Desuden har Pindstrup Centret en lang række samarbejdspartnere og har “fingere på pulsen” ift. familie- og handicap-området.
10. At have et barn med handicap er et vilkår for hele familien! Grundtanken bag Pindstrup Centrets familiekurser er, at familien skal ses som en samlet ressource, hvor alle i familien kan bidrage eller tære på familieressourcerne. Nøglen til at forældrene forsat kan være i stand til at have barnet i hjemmet, passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet skal derfor findes i familiesammenspillet. Pindstrup Centret tager udgangspunkt i de positive ressourcer, som familien har. Kursernes sigte er, at tilføje ny viden og værktøjer til forældrene, lade søskende deltage i søskendesnak med andre søskende og lade barnet med handicap spejle sig i de øvrige deltagere, og blive mødt med respekt samt, hvis handicappet tillader det, sammen med ligesindede, at blive klogere på dem selv og deres handicap. Herved tilføjes alle i familien nye ressourcer, så familien fremadrettet bliver bedre i stand til, at håndtere familielivet med et barn med handicap.
11. Søger du bevilling til at sende dit barn på ferielejr på Pindstrup eller Brogården, så vær opmærksom på, at der kan ydes tilskud til merudgifter til ferie, som familier i almindelighed holder. Ankestyrelsen har i principafgørelse O-111-93 fundet, at et ophold i en særlig sommerlejr for børn med funktionsnedsættelser måtte anses for et ferieophold. Udgifter, der lå ud over det beløb, som forældre med raske børn sædvanligvis betalte for deres børns ophold i en sommerlejr eller lignende, som det offentlige ikke ydede tilskud til, måtte anses for merudgifter ved forsørgelsen, hvortil der kunne ydes hjælp. Der er derfor mulighed for at søge dækning af merudgiften til særligt tilrettelagt ferieform f.eks. særlige ferielejre.På Pindstrup Centrets børnelejre har ca. halvdelen af børnene et handicap, mens den anden halvdel er uden handicap. Formålet med lejrene er, at integrere børn med og uden handicap. Børn med handicap oplever, at kunne bidrage med noget til fællesskabet, og får mange udfordrende og udviklende oplevelser sammen med de øvrige børn. Ud over at børnene er sammen på kryds og tværs og lærer at acceptere hinanden på trods af ydre forskelligheder, så møder børn med handicap andre børn med handicap, som de kan spejle sig i.
12. Det er altid en god idé, at få en skriftlig redegørelse for afgørelser, mødereferater, afslag mv. fra kommunen. Det kan være svært at rumme alt, der bliver sagt til et møde eller i en telefonsamtale, og måske har man brug for at “fordøje” det lidt. En skriftlig redegørelse er et godt udgangspunkt for, at man får et bedre overblik, og dermed bedre overskud til at finde ud af, hvad der videres skal ske ift. anke eller andet. Husk desuden, at det kan være en god idé, at have en person ved sin side, når man skal mødes med sagsbehandleren. Der kan være ting man selv overhører eller misforstår.
13. Som nævnt ovenfor, så er det en god idé at få en skriftlig redegørelse for afgørelser/afslag til bevilling til dækning af familiekursus/weekend eller ferielejr. Vær opmærksom på, at evt. afslag skal være velbegrundet og tage udgangspunkt i loven om social service (se pkt. 3). Afslaget skal være knyttet til jeres konkrete behov og ansøgning. Får I et afslag udefra en generel formulering om, at kommunen ikke dækker den slags udgifter, så bed sagsbehandleren om at komme med en begrundelse, der forholder sig konkret til jeres ansøgning og loven om social service.
Her er 15 gode råd
14. Nogle familier oplever at samarbejdet med sagsbehandler ikke altid glider så let, som ønsket. Søg støtte og inspiration hos andre familier. Det giver mulighed for at snakke med andre, der er i samme båd, og mulighed for at se ny vinkler på situationen, så det undgås at I kører sur i det hele.
15. Du eller dit barns sagsbehandler er altid velkommen til at kontakte Pindstrup Centret. Vi sidder klar ved telefonerne til at svar på dine spørgsmål på 8639 6111.